Den nye sæson i Gymnastikafdelingen

07-08-2022

Nyhedsbrev Søllested Gymnastikforening

                           Søllested d. 07.08.2022

 

Kære gymnaster og forældre.

 

Den nye sæson er lige på trapperne og vi i Søllested Gymnastikforening glæder os til at byde jer alle velkommen til en ny og aktiv sæson. Vi håber at se mange både tidligere og nye gymnaster på holdene.

Den nye sæson starter i uge 38, hvor du kan glæde dig til at møde alle vennerne på dit hold igen. Vi holder efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 7. Sidste træning inden jul er uge 50 og der startes igen i uge 1 efter nytår. Sæsonen afsluttes som sædvanlig med et brag af en opvisning lørdag d. 18. marts 2023, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Husk, at vi som altid har online tilmelding. De fleste hold er allerede nu åben for tilmelding. Hjemmesiden er klar med hold og beskrivelser.  Det vil være muligt se det fulde program for sæsonen i løbet af nogle dage /uger. Hold øje med hjemmesiden www.sgf-sport.dk og Facebook samt Ugeavisen i uge 34.

Når du som forældre skal tilmelde dit barn, skal du selv oprette en profil i dit eget navn, hvorefter du tilføjer barnet under din egen profil og herefter tilmelder barnet til det aktuelle hold.

På børnehold er det muligt, at deltage i de to første træningstimer uden at være tilmeldt holdet, men herefter skal man tilmeldes og kontingent skal betales. Vi henstiller til, at alle efterlever dette, da vi I bestyrelsen bruger en del tid på at påminde forældre om tilmelding og betaling.

Vi er så heldige at SGF venner igen iår har valgt at støtte op omkring børns og unges mulighed for at dyrke motion i Søllested. De har derfor igen i år doneret  200 kr pr. barn til kontingent. Vi kan derfor igen iår helt ekstraordinært tilbyde en meget lav kontingent. Priserne er tilrettet på hjemmesiden. Et stort tak til vores fantastiske venneforeningen for denne mulighed.  

Vores primære kommunikation vedrørende børneholdene foregår på Facebook. Det anbefales derfor på det kraftigste, at minimum en forældre pr. barn er medlem af facebookgruppen for holdet. Søg på ”sgf *holdnavn* sæson 2022/2023. F.eks.: ”sgf spring mix sæson 2020/2021”. Grupperne ændrer navn hver år, går dit barn på samme hold som sidste år, skal du ikke foretage dig noget. Rykker dit barn op på et andet hold, så forlader du bare gruppen, søger det nye hold frem og anmoder om adgang.   

I den kommende sæson har vi stort set træner stablen på plads, men da har måtte sige farvel til et par hjælpetrænere pga. efterskoleophold og lign, kunne vi godt bruge et par stykker mere i vores stab af søde og dygtige trænere/hjælpetrænere. Kender du et ungt menneske, der brænder for foreningslivet og kan tage ansvar inden for rimelighedens grænser, så kontakt endelig formand Mie Hansen på telefon 25127458 for at høre nærmere. Du skal heller ikke holde dig tilbage, hvis du er voksen og har lyst til at bidrage med noget - Vi har altid behov for frivillige i foreningen J

 

Vel mødt til en ny, god og aktiv sæson i Søllested Gymnastikforening.

Bestyrelsen.